Ønskeskyen, der sammen med søster-platformen GoWish har mere end 18 mio. registrerede brugere, og i dag er blandt verdens førende ønskeliste-apps og social shopping-platforme, lancerer et nyt strategisk samarbejde med den danske tennisstjerne Holger Rune. Samarbejdet markerer et strategisk vigtigt skridt i Ønskeskyens ambition om at udvikle kendte profilers ønskelister til en ny form for brand-kanal, hvor brugere opdager produkter gennem personer, de allerede følger og har tillid til.
På Holger Runes profil på Ønskeskyen og GoWish vil brugerne fremover kunne finde produkter, han selv bruger, ønsker sig og anbefaler, herunder produkter fra de brands, han selv officielt samarbejder med. Samarbejdet er et vigtigt billede på, hvordan fremtidens produkt-inspiration og -opdagelsesrejse -såkaldt “product discovery”- hos brugerne ser ud.
“Jeg ser et kæmpe potentiale i samarbejdet med Ønskeskyen. Det giver mig mulighed for at dele de produkter, jeg selv bruger til daglig. Samtidig giver det de brands, jeg samarbejder med, en helt fantastisk mulighed for at inspirere millioner af brugere, som allerede er på platformen for at opdage og gemme produkter. Det er en meget stærk kontekst”, lyder det fra Holger Rune, der peger på, at samarbejdet både handler om at kunne kommunikere med sine følgere via de produkter, der rent faktisk indgår i hans hverdag, samtidig med at hans kommercielle samarbejdspartnere får adgang til en ny kanal.
Ønskelister som commerce media: En ny måde at kommunikere med fans
Hos Ønskeskyen ser man samarbejdet som led i en bredere Commerce Media strategi, der blev lanceret tidligere på året. Ambitionen er at give kendte profiler og brands muligheden for at opbygge vedvarende produkt-universer, hvor de selv ejer deres ønskelister, hvilket giver deres fans og følgere et relevant sted at gå hen for at finde de produkter, de selv anbefaler. Visionen er, at kendte profiler kan samle deres personlige produkt-favoritter ét sted, hvor brugerne allerede aktivt søger inspiration og gemmer produkter, mens brands får adgang til forbrugere med høj købsintention. Samarbejdet med Holger Rune fungerer dermed som et konkret eksempel på den retning, Ønskeskyen forventer vil præge fremtidens digitale handel: Mindre afbrydende annoncering og mere autentisk produkt-inspiration, hvor forhold mellem afsender/modtager er i centrum.
“Vi oplever et fundamentalt skifte i måden, mennesker finder inspiration på: Traditionel annoncering mister effekt, mens anbefalinger fra mennesker, man allerede følger og har tillid til, bliver stadig vigtigere. Med samarbejdet med Holger Rune viser vi, hvordan ønskelister kan udvikle sig til commerce media - nye mediekanaler, hvor brands kan være til stede på en autentisk måde, og med et langt længere liv end en klassisk kampagne”, udtaler Casper Ravn-Sørensen, co-founder hos Ønskeskyen, der uddyber:
“I stedet for at sende trafik til kampagnesider, der forsvinder efter få uger, bliver produkterne en del af levende ønskelister, som millioner af brugere vender tilbage til igen og igen. Det skaber både inspiration, engagement og målbar handel, og deri ligger den strategiske fordel ved commerce media”, slutter Casper Ravn-Sørensen.
-END-
Kontakt · For yderligere information, bedes kontakt henstillet presse@onskeskyen.dk



